Datoberegner

En datoberegner bruges i mange sammenhænge: beregn din alder nøjagtigt, find ud af hvor mange dage der er til en begivenhed, planlæg projektdeadlines baseret på arbejdsdage, eller beregn frister for juridiske eller administrative formål.

I arbejdslivet er det særligt nyttigt at beregne arbejdsdage, da mange frister og leveringstider angives i hverdage. Danske virksomheder bruger også datoberegning til at planlægge ferie og afspadsering.

Danmarks offentlige helligdage inkluderer nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, store bededag (afskaffet fra 2024 som helligdag), Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag.

Bemærk at store bededag fra 2024 ikke længere er en offentlig helligdag. Grundlovsdag (5. juni) er ikke en officiel helligdag, men mange arbejdspladser holder lukket eller har halv dag. Juleaftensdag (24. december) er heller ikke en helligdag, men de fleste har fri.

Vores gregorianske kalender har skudår for at kompensere for, at Jorden bruger ca. 365,2422 dage om at kredse om Solen. Reglen er: delelig med 4 = skudår, undtagen delelig med 100 ≠ skudår, medmindre delelig med 400 = skudår.

2024 og 2028 er skudår, mens 2100 ikke vil være det. Skudår påvirker datoberegninger, da februar har 29 dage i stedet for 28. Ved beregning af perioder over flere år er det vigtigt at tage højde for dette.

I Danmark bruger vi ISO 8601-standarden for ugenumre, hvor uge 1 er den uge, der indeholder årets første torsdag. Ugen starter med mandag. Det betyder, at 1. januar ikke altid ligger i uge 1.

Ugenumre bruges flittigt i dansk erhvervsliv og privatliv – aftaler planlægges ofte efter ugenummer, og mange ferieudlejninger angiver ledige uger på denne måde.