BMI-beregner: Tabel og vurdering for voksne

BMI (Body Mass Index) er et simpelt mål, der beskriver forholdet mellem din vægt og din højde. Det bruges verden over som en hurtig screening for, om en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. Formlen er:

BMI = vægt (kg) / højde (m)²

Hvis du f.eks. vejer 75 kg og er 1,78 m høj, er dit BMI: 75 / (1,78 × 1,78) = 23,7. Det placerer dig i kategorien normalvægt ifølge WHO's klassifikation.

BMI blev udviklet af den belgiske matematiker Adolphe Quetelet i 1830'erne og er siden blevet adopteret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som et standardredskab i folkesundhedsarbejdet. Det er vigtigt at forstå, at BMI er et statistisk værktøj, ikke en fuldstændig sundhedsvurdering — det tager f.eks. ikke højde for muskelmasse, knogletæthed eller fedtfordeling.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastsat følgende BMI-kategorier for voksne over 18 år. Tabellen gælder uanset køn og alder, men der er nuancer, som vi gennemgår i næste afsnit.

Selvom WHO's BMI-tabel er den samme for begge køn, er der vigtige fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder, som påvirker, hvordan BMI bør fortolkes:

Mænd har i gennemsnit mere muskelmasse og større knogletæthed end kvinder. Det betyder, at en mand med et BMI på 27 kan have en lavere fedtprocent end en kvinde med samme BMI. Mænd oplagrer desuden fedt primært omkring maven (abdominal fedme), hvilket er forbundet med højere risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Kvinder har naturligt en højere fedtprocent end mænd — typisk 20–25% mod mænds 15–20% ved normalvægt. Kvinder oplagrer oftere fedt på hofter og lår, hvilket generelt er forbundet med lavere sundhedsrisiko end abdominal fedme.

Nogle forskere anbefaler derfor at supplere BMI med et taljemål: For mænd bør taljeomkredsen være under 94 cm, og for kvinder under 80 cm (WHO-grænser). Et taljemål over disse grænser indikerer forhøjet risiko, selv ved et BMI i normalområdet.

BMI er et nyttigt screeningsværktøj, men det har en række vigtige begrænsninger, som du bør være opmærksom på:

• Muskelmasse: Meget trænede personer og atleter kan have et højt BMI uden at være overvægtige. En bodybuilder med stor muskelmasse kan let have et BMI over 30, selvom fedtprocenten er lav.
• Alder: Ældre mennesker taber naturligt muskelmasse og kan have en høj fedtprocent selv ved normalt BMI. BMI overvurderer derfor sundhedstilstanden hos ældre.
• Børn og unge: WHO's standard BMI-tabel gælder kun for voksne over 18. For børn og unge bruges aldersspecifikke percentiler.
• Etnicitet: Sundhedsrisikoen ved et givet BMI varierer mellem etniske grupper. Asiatiske befolkningsgrupper har f.eks. forhøjet risiko allerede ved BMI 23.
• Graviditet: BMI er ikke meningsfuldt under graviditet.
• Fedtfordeling: BMI skelner ikke mellem fedt på maven (farligt) og fedt på hofterne (mindre farligt).

Derfor anbefaler sundhedseksperter, at BMI aldrig bruges alene, men altid suppleres med andre mål som taljemål, fedtprocent (målt med DXA-scanning eller bioimpedans) og en samlet klinisk vurdering.

Dit BMI kan give en indikation af, om du bør tale med din læge om din vægt. Her er nogle retningslinjer for, hvornår du bør søge professionel rådgivning:

• BMI under 18,5: Hvis du er undervægtig og oplever symptomer som træthed, svimmelhed, hårtab eller hyppige infektioner, bør du kontakte lægen. Undervægt kan skyldes underliggende sygdomme eller spiseforstyrrelse.
• BMI over 30: Ved svær overvægt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du taler med din læge om en plan for vægttab. Din læge kan vurdere risikoen for følgesygdomme og eventuelt henvise til diætist.
• BMI over 40: Ved morbid fedme bør du altid have et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet. Der kan være mulighed for medicinsk behandling eller bariatrisk kirurgi (fedmeoperation).
• Hurtigt vægttab eller -øgning: Uforklarlige ændringer i vægt (mere end 5% over 6 måneder) bør altid undersøges, uanset dit BMI.

I Danmark kan du kontakte din praktiserende læge, som kan lave en helbredssamtale, måle dit taljemål og tage blodprøver for at vurdere risikofaktorer som kolesterol, blodsukker og blodtryk. Mange kommuner tilbyder desuden gratis forebyggende sundhedstilbud og vejledning om kost og motion.

Husk: BMI er et udgangspunkt, ikke en dom. Et tal alene siger ikke alt om dit helbred. Tal altid med en fagperson, hvis du er bekymret.